Levering

Levering sker mandag til fredag til din adresse i hele Danmark, til alle brofaste øer og til container på danske havne. Vi leverer som standard IKKE til ikke brofaste øer, spørg for pris herpå. Levering til kolonihavehuse/sommerhuse sker på eventuel fælles P-plads eller dertil, hvor chaufføren skønner det er muligt. Leveringstid vil fremgå under de enkelte produkter i webshoppen. Dette er kun vejledende. Du vil modtage en mail indenfor en hverdag med angivelse af leveringsdato. Bliver leveringen mod forventning leveret for tidligt/forsinket, kan www.bygogspar.dk ikke holdes ansvarlig for dette.

Hvornår på døgnet leveringen sker, afhænger af chaufførens rute den pågældende dag. Levering vil ske med vogn- eller fragtmand til kørefast vej, hvor chaufføren skønner at kunne køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne og aflæsses ved vognside. Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på din adresse eller andet af dig anvist sted, dækkes af dig, ligesom du dækker eventuelle omkostninger der følger af, at du ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt. Ordren kan blive leveret af flere omgange, hvis varerne bliver leveret fra forskellige leverandører. Levering af varer fra www.bygogspar.dk anses for sket, når varerne er udleveret, og ansvaret for tyveri/beskadigelse overgår ligeledes til dig ved levering. Har du ikke mulighed for, at modtage varerne personligt, er det vigtigt, at du ved bestillingen angiver, hvor varen kan henstilles og at chaufføren må aflevere uden din underskrift. Mindre pakker sendes med PostNord og de leverer ikke uden kvittering med mindre du er tilmeldt modtagerflex. Såfremt du ikke er tilstede for at kvittere leveringen fra PostNord vil pakken gå retur til nærmeste posthus.

Vi opfordrer dig til, at kontrollere varen ved modtagelse. Skulle der mod forventning være fejl eller mangler, skal dette meddeles www.bygogspar.dk senest dagen efter leveringen på kontakt@bygmax.dk. Følgeseddel anses som dokumentation for levering.

www.bygogspar.dk kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle ønsker afgivet i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *